Bydele i København

Klik på en bydel herunder og få mere info:

Indre by/Centrum

Overblik:
Indre by. Det historiske, geografiske og politiske hjerte af København.

I denne bydel:
Rådhuspladsen, Strøget, Christiansborg, Nyhavn, Amalienborg m.m.

Transport:
Alle Metro linier. Alle S-tog linier undtaget F. Masser af busser omkring Rådhuspladsen.

Hvorfor bo her:
Perfekt hvis du vil bo helt i hjertet af København med alle de store turist attraktioner i gåafstand. Bil parkering kan være svært og dyrt, men offentlig tranport er meget nemt at benytte.

Ferielejligheder i denne bydel:
Indre by/Centrum ferielejligheder

Christianshavn

Overblik:
Kunstig ø grundlagt i begyndelsen af det 17. århundrede med inspiration fra de hollandske kanal byer. I dag er det en livlig del af København med en boheme atmosfære omkring de gamle og charmerende bygninger.

I denne bydel:
Kanalerne, Christiania, Vor Frelsers Kirke, Operahuset, Restaurant Noma m.m.

Transport:
Alle Metro-linier. Masser af busser omkring Christianshavns Torv.

Hvorfor bo her:
Klassisk Københavnsk bydel med en blanding af trendy studerende, boheme typer, hippier og pensionerede arbejdere, samt en bydel tæt på centrum.

Ferielejligheder i denne bydel:
Christianshavn ferielejligheder

Vesterbro

Overblik:
Tidligere et arbejderkvarter som i dag fremstår som én af de mest hotte bydele med teatre, restauranter, caféer, barer, natklubber og forretninger. Hotel område omkring hovedbanegården.

I denne bydel:
Tivoli, Hovedbanegården, Istedgade, Kødbyen, Tycho Brahe Planetarium, Ny Carlsberg Glyptotek m.m.

Transport:
Alle S-tog linier undtaget F. Mange busser omkring hovedbanegården.

Hvorfor bo her:
God bydel hvis du elsker det pulserende byliv, den kulturelle scene og at møde alle forskellige slags mennesker, og ønsker at være i gåafstand til centrum.

Ferielejligheder i denne bydel:
Vesterbro ferielejligheder

Frederiksberg

Overblik:
Dejligt beboelseskvarter med et mix af villaer og charmerende ejendomme tæt på parker og grønne områder. Endvidere mange gode forretninger og teatre.

I denne bydel:
Frederiksberg Have, København Zoo, Royal Copenhagen fabrik/outlet, Frederiksberg slot, Forum m.m.

Transport:
Alle Metro linier. S-tog linier C, F, H. Mange busser omkring Gammel Kongevej og Falkoner Allé.

Hvorfor bo her:
Virkelig dejligt familievenligt område med flere parker, grønne områder og forretninger. Arkitekturen omkring Frederiksberg Allé minder om Paris.

Ferielejligheder i denne bydel:
Frederiksberg ferielejligheder

Østerbro

Overblik:
Sammenlignet med mange andre bydele i København er Østerbro den familievenlige/pæne del af byen og generelt et meget roligt område.

I denne bydel:
Den lille Havfrue, søerne, Parken stadion, Fælledparken, Kastellet m.m.

Transport:
Alle S-tog linier. Mange busser omkring Østerbrogade og Østerport Station.

Hvorfor bo her:
Godt familievenligt område med masser af butikker og nogle af Københavns bedste cafeer. Tæt på søerne og grønne områder og alligevel nemt at komme til København centrum med offentlig transport.

Ferielejligheder i denne bydel:
Østerbro ferielejligheder

Nørrebro

Overblik:
Den multikulturelle bydel i København med mange små design butikker og spændende etniske restauranter.

I denne bydel:
Søerne, Assistens Kirkegård (H.C. Andersen m.fl.), Sankt Hans Torv m.m.

Transport:
S-tog linie F. Masser af busser omkring Nørrebrogade.

Hvorfor bo her:
På Nørrebro finder du masser af gode restauranter fra hele verden, små design- og genbrugsbutikker. Multikulturel bydel med familier, studerende, hippe typer m.fl.

Ferielejligheder i denne bydel:
Nørrebro ferielejligheder

Amager

Overblik:
På Amager finder du en blanding af typiske arbejderklasse områder, villa områder, store strandvillaer og ny moderne arkitektur omkring Ørestad.

I denne bydel:
Amager Standpark, Amager Fælled, DR Koncerthuset, Universitetet, Københavns Lufthavn m.m.

Transport:
Metro linie M2. Masser af busser omkring Amagerbrogade.

Hvorfor bo her:
Du kan bo tæt på København centrum i den nordlige del omkring Christianshavn og Islands Brygge. Hvis du foretrækker at bo tæt på stranden kan du med fordel finde en lejlighed tæt på Amager Strandpark. Du kan også bo tættere på lufthavnen. Med metroen kan du nemt komme ind til centrum på få minutter.

Ferielejligheder i denne bydel:
Amager ferielejligheder

Islands Brygge

Overblik:
Afslappet og cool bydel ved Langebro med masser af liv på havnefronten, især i sommermånederne.

I denne bydel:
Havneparken, havnebadet.

Transport:
Metro linie M1. Busser omkring Njalsgade.

Hvorfor bo her:
Dette er stedet, hvis du ønsker at bo i en afslappet og cool atmosfære tæt på vandet og kun 10-15 min. gang fra Rådhuspladsen og Tivoli. I sommermånederne fungerer havnefronten som et strand område med masser af kulturelle og sportslige aktiviteter.

Ferielejligheder i denne bydel:
Islands Brygge ferielejligheder

Valby

Overblik:
En lille by i byen. Boligområde tæt på grønne områder og alligevel en bydel tæt på centrum.

I denne bydel:
Nordisk Film studier, Carlsberg besøgscenter, Søndermarken park, København Zoo m.m.

Transport:
S-tog linier B, Bx, C, F, H. Masser af busser omkring Valby Station og Valby Langgade.

Hvorfor bo her:
Roligt beboelseskvarter og alligevel tæt på centrum. Offentlig transport fra Valby Station er nemt at benytte.

Ferielejligheder i denne bydel:
Valby ferielejligheder

Vanløse

Overblik:
Roligt beboelseskvarter med et mix af villaer og beboelsesejendomme ca. 10-15 min. fra centrum.

I denne bydel:
Damhussøen, Vanløse Torv shopping m.m.

Transport:
Alle Metro linier. S-tog linier C, F. Masser af busser omkring Vanløse Station.

Hvorfor bo her:
Dejlig og rolig bydel udenfor centrum, og meget nemt at komme til indre by med metroen fra Vanløse station på blot 10-15 min.

Ferielejligheder i denne bydel:
Vanløse ferielejligheder

Bydele i København

Mest populære lejligheder i alle bydele i København

Tjek ledige ferielejligheder i alle bydele i København

Søg blandt alle ledige ferielejligheder til dit ophold i København

SØG NU

Overnat tæt på...

Tivoli

København bydele

Rådhuspladsen

København bydele


Hovedbanen

København bydele

Strøget

København bydele


Nyhavn

København bydele

Amalienborg

København bydele


Nørreport station

København bydele

Kongens Have

København bydele


Søerne

København bydele

Amager Strandpark

København bydele

Bella Center

København bydele

Nationalmuseet

København bydele


Rundetårn

København bydele

Statens Museum For Kunst

København bydele


Christiania

København bydele

Den lille havfrue

København bydele


Udenrigsministeriet

København bydele

Kødbyen

København bydele


Teglholmen

København bydele

Holmen

København bydele

Ferielejligheder i alle bydele i København

København, Danmarks dejlige hovedstad, byder på mange forskellige og attraktive bydele til turister, som leder efter overnatning. Hvilken af de mange bydele i København, du skal vælge, er helt op til dig. Hos ferieboligkbh.dk finder du masser af ferielejligheder i både indre by og i de omkringliggende bydele.

Indre by er bydelen i centrum af København

Indre by er det flotte, charmerende og travle hjerte i København. Her i centrum finder du det helt gamle København og Christianshavn, og bydelen er beliggende mellem de berømte by søer og havnen.

I indre by ligger de ældste kvarterer i København med masser af smalle gader og stræder, og charmerende gamle bygninger. Det er også i centrum, at du finder det største udvalg af butikker, restauranter, caféer, kanaler og havnefronten.

Hovedgaden gennem indre by er Strøget, det berømte strøg for fodgængere, der går hele vejen fra rådhuspladsen til Kongens Nytorv. I den travle gade kan du finde et stort udvalg af både mærkevarebutikker, små special forretninger og gadeartister - både på selve Strøget og i de mange sidegader.

Nørrebro, Vesterbro og Østerbro

Nogle andre oplagte bydele at booke feriebolig i er de 3 brokvarterer, Nørrebro, Vesterbro og Østerbro. Brokvarterene ligger umiddelbart rundt om centrum og de dejlige søer.

Nørrebro er den multikulturelle og kunsteriske bydel i gåafstand til indre by. Nørrebro er en fascinerende bydel med masser af cool caféer og trendy designer- og vintage butikker side om side med kebab steder og små listige barer. Kort fortalt er Nørrebro en inspirerende og tiltrækkende bydel for de, som ønsker en lidt anderledes oplevelse end hvad man kan opleve omkring rådhuspladsen.

En anden spændende bydel i København at bo i, er Vesterbro. År tilbage var Vesterbro mest kendt for den livlige Istedgade og dets 'Red light district' på Halmtorvet. Nu er Vesterbro én af de cooleste bydele i København med masser af overnatningsmuligheder, butikker m.m. og eks. Halmtorvet og Kødbyen byder på de mest trendy barer, caféer og restauranter. Vesterbro er beliggende lige bag Københavns Hovedbanegård og Tivoli.

I den anden ende af by søerne, og tæt på centrum, finder du den mere fashionable bydel Østerbro. Østerbro er et meget attraktivt sted for især Københavnske børnefamilier og er også typisk det dyre område i byen. I denne bydel finder du masser af store huse, flotte boulevarder og grønne områder.

Østerbro har mange spændende designer forretninger og bydelen huser også Danmarks nationalstadion, Parken. Og når vi er ved parker, er det også på Østerbro at du kan nyde naturen i den store Fælledparken, som er et yndet sted for københavnere at slappe af i, og som også bliver brugt til mange kulturelle events.

Nyd Christianshavn under dit ophold i København

Øst for indre by finder du Christianhavn. Du kan med fordel booke en ferielejlighed i denne bydel her på ferieboligkbh.dk, og nyde dit ophold tæt på vandet. Christianshavn er en idyllisk, maritim bydel med kanaler, små gader, charmerende bygninger, hyggelige caféer, barer, design butkker og prisbelønnede restauranter. Christianshavn er med sin placering og unikke atmosfære en meget attraktiv bydel for både københavnere og turister.

På Christianshavn kan du nyde en kold øl eller en varm kop kaffe lige ved kanalen, gå en tur i Operaen eller spise et udsøgt måltid mad på Noma, der flere gange er blevet kåret som verdens bedste restaurant. Det er også i denne bydel at du kan gå på opdagelse i Christiania, der også byder på populære spisesteder.

Ørestad - kultur og natur, tæt på byen

Endelig er der også Ørestad, der er et godt bud, når du leder efter overnatning i København. Ørestad er en forholdsvis ny bydel syd for Christianshavn og Islands Brygge, men stadig nemt at komme til fra centrum med metroen.

Ørestad er kendt for sine mange kulturelle aktiviteter som eks. koncerter, gadekunst og forskellige udstillinger. I den nordlige del af bydelen ligger Københavns Universitet, og det er også her du finder konference- og udstillingscentret, Bella Center, samt det store shopping center Field's. I bydelen findes masser af spændende arkitektur, nye boliger og så naturligvis de store og flotte grønne områder, Amager Fælled og Kalvebod Fælled.

Vælger du at booke en feriebolig i denne bydel i København, kan du nemt komme til og fra centrum. Foruden busser, går metroen direkte fra Ørestad til indre by, ligesom lufthavnstoget går fra samme station til både lufthavnen og hovedbanegården.

Find et stort udvalg af ferielejligheder i alle København bydele her: Søg nu